Home » ac-pc Forum

ac-pc Forum

Log ind for at skrive et indlæg

5 entries.
allan123adm allan123adm skrev den 22. juli 2019 at 12:36:
I 2017 viste den svenske politirapport “Utsatta områden 2017” (“Udsatte områder 2017”), at der i Sverige er 61 af sådanne områder – også kendt som no-go zoner. Områderne omfatter 200 kriminelle netværk, der vurderes at bestå af 5.000 kriminelle. Størstedelen af beboerne er ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere.



Sveriges nationale kriminaltekniske center vurderede i marts, at antallet af skyderier klassificeret som mord eller mordforsøg er steget næsten 100% siden 2012.



“Sverige befinder sig i krig, og det er politikerne, der bærer ansvaret. Fem nætter i streg er biler blevet sat i brand i universitetsbyen Lund. Sådanne vanvittige handlinger er foregået ved hundredvis af lejligheder forskellige steder i Sverige de seneste femten år. Fra 1955 til 1985 blev der formodentlig ikke sat ild til en eneste bil i Malmø, Gøteborg, Stockholm eller Lund… Ingen af disse kriminelle sulter eller mangler adgang til rent vand. De har tag over hovedet og de er blevet tilbudt gratis skolegang…. De bor ikke i faldefærdige huse…. Det kaldes opdragelse, og det savnes for tusindvis af piger og drenge i svenske hjem i dag.” — Björn Ranelid, svensk forfatter, Expressen, 5. juli 2019.



“Meget få ting var bedre i Sverige [førhen]…. Vi har opbygget et stærkt land, hvor vi tager hånd om hinanden. Hvor samfundet tager ansvar og ingen svigtes.” – den svenske statsminister Stefan Löfven.



Desværre føler mange svenskere sig nok frygteligt svigtet i et land, der i stigende grad ligner en krigszone.



Der var i 2018 et rekordhøjt antal dræbte ved skyderier i Sverige, 306 i alt. På landsplan blev 45 dræbt og 135 såret, og de fleste skuddrab skete i Region Syd, hvor Malmø ligger. Sveriges nationale kriminaltekniske center vurderede i marts, at antallet af skyderier klassificeret som mord eller mordforsøg er steget næsten 100% siden 2012. Centret fandt også, at det mest populære våben benyttet ved skyderierne er Kalashnikov-stormgeværet. Det er et af verdens mest producerede våben, og det anvendes i mange krige”, siger centrets gruppechef Mikael Högfors. “Når der ikke længere er brug for dem… smugles de ind i Sverige.”



I de første seks måneder af 2018 fandt næsten hvert andet skyderi sted i et “udsat område”, også kendt som no-go zoner, ifølge politiet. I 2017 viste den svenske politirapport “Utsatta områden 2017” (“Udsatte områder 2017”), at der i Sverige er 61 af sådanne områder. Områderne omfatter 200 kriminelle netværk, der vurderes at bestå af 5.000 kriminelle. Størstedelen af beboerne er ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere.



Politiet skrev i rapporten for 2017, at globale etniske konflikter gentages i de udsatte områder:

“… [det svenske] retsvæsen og resten af [det svenske] samfund forstår ikke disse konflikter og har ingen svar på, hvordan de kan løses. Politiet har derfor brug for at få mere viden om verden og forståelse af begivenheder for at kunne tolke, hvad der sker i områderne. Tilstedeværelsen af hjemvendte, folk, der sympatiserer med terrorgrupper såsom Islamisk Stat, al Qaeda eller al-Shabaab og repræsentanter for salafist-orienterede moskeer bidrager til spændinger mellem disse grupper og andre beboere i de udsatte områder. Siden sommeren 2014, hvor et kalifat blev proklameret i Syrien og Irak, er sekteriske spændinger øget, særligt mellem sunnier, shiiter, mellemøstlige kristne og nationalister af kurdisk oprindelse.” (s. 13)



Politiet offentliggjorde den 3. juni en ny liste, hvoraf det fremgik, at der nu er 60 af sådanne områder, mod tidligere 61. Det betyder dog ikke, at meget er blevet bedre. Tværtimod.



Skyderierne fortsætter i 2019 i en lind strøm. I Malmø – en by med mere end 300.000 indbyggere, hvoraf en trediedel ifølge byens statistikker blev “født i udlandet” – blev en 25-årig mand skuddræbt udenfor et socialkontor den 10. juni, mens politiet samme dag ved Malmøs centralstation skød en mand, der sagde, at han havde en bombe i sin taske, og han skulle have opført sig truende. Samme aften blev to mænd beskudt i Malmøs bydel Lorensborg. Senere, samme nat, rystede to eksplosioner byen.



På grund af det stigende antal skyderier er kommunalt ansatte nu tilsyneladende så utrygge ved at arbejde i Malmø, at kommunen har udstukket retningslinier for, hvordan kommunalt ansatte – især dem, der arbejder i hjemmeplejen, med rehabilitering og midlertidig boliganvisning – sikrest færdes i byen i forbindelse med deres arbejde.



Under overskriften “Personlig sikkerhed – tips og råd til, hvordan du undgår at havne i uønskede situationer” giver kommunen sine ansatte råd som “Planlæg din færden – kend dit område…. Forsøg at minimere tiden fra du parkerer din cykel/bil til du går indenfor hos brugeren”. Endvidere: “Inden du forlader en trappeopgang, kig da først ud og vurder omgivelserne for at undgå at havne i en uønsket situation…. hold afstand til personer, der vurderes som potentielt truende eller farlige og øg afstanden, hvis der ikke er andre personer i nærheden”.



En kommunalt ansat, der modtog retningslinierne, beskylder kommunen for hykleri: “I medierne går kommunen ud og siger, at alt er godt, selv om det ikke er det. Derefter udsender de denne slags mail til sine ansatte”.



Kommunens retningslinier vedrørende sikkerhed ville være passende i et område hærget af borgerkrig, sådan som Beirut engang var, fremfor i den engang fredelige by Malmø.



Tanken falder også på Beirut i forbindelse med den svenske by Linkøping, hvor en eksplosion i begyndelsen af juni bortsprang dele af en boligblok, så man skulle tro, at den lå i en krigszone. Som ved et mirakel blev ingen dræbt ved eksplosionen, men der var 20 sårede. Politiet har mistanke om, at det er bande-relateret. Få uger senere blev to mænd beskudt i Linkøbings bydel Skäggetorp, der er på politiets liste over “udsatte områder” eller “no-go zoner”.



Herefter var der den 30. juni igen banderelaterede hændelser, hvor tre skyderier fandt sted i tre forskellige forstæder til Stockholm. To personer, hvoraf den ene blev skudt i hovedet, døde. En af de myrdede mænd var rapperen Rozh Shamal, der tidligere var blevet dømt for blandt andet overfald, røveri og narkoforbrydelser. I år er 11 mennesker allerede blevet skuddræbt bare i Stockholm – det er samme antal som for hele 2018. I år er mere end 20 mennesker foreløbigt blevet skuddræbt i Sverige.



“Udviklingen er uacceptabel”, udtaler lederen af politiets nationale operative afdeling (Noa) Mats Löfving. “I mange tilfælde bruges der militære automatvåben. Vi ser en nedgang i antallet af sårede ved skududvekslinger, men antallet af drab går ikke ned”.



Den 1. juli udtalte rigspolitichef Anders Thornberg, at situationen er “overordentlig alvorlig”. Han hævdede imidlertid, at politiet ikke har mistet kontrollen over banderne og at den vigtigste opgave er at standse væksten i antallet af unge kriminelle. “For hver unge mand, der bliver skudt, er der 10-15 nye, der er rede til at træde til”, sagde han. Blot få dage senere tilføjede han dog, at svenskerne skal vænne sig til skyderierne i de næste mange år:



“Vi mener, at det her [skyderierne og den grove vold] kan fortsætte fem-ti år i de særligt udsatte områder”, sagde Thornberg. “Det handler også om narkotika. Narko er udbredt i samfundet, og det er almindelige mennesker, som køber det. Der findes et marked, som banderne vil fortsætte med at slås om”.



Lederen af oppositionspartiet Moderaterna, Ulf Kristersson, kalder situationen for “ekstrem for et land, der ikke er i krig”.



Det er ikke kun bombede bygninger og skyderier, der plager Sverige. Herudover bliver der jævnligt sat ild til biler. Den lille idylliske universitetsby Lund, der ligger tæt på Malmø, har for nylig været udsat for omfattende bilbrande. Politiet har endnu ikke identificeret mistænkte. “Vi ser en stigning i antallet af bilbrande lige nu, det er naturligvis bekymrende”, siger Patrik Isacsson, der er det lokale politis områdechef i Lund. Han bemærker, at antallet af bilbrande normalt stiger i sommermånederne, men antallet er også steget hen over årene. “Vi ved endnu ikke, hvem gerningsmændene er, så jeg kan kun spekulere, men denne type ildspåsættelser begås normalt af unge mennesker. At det sker i sommerperioden kan skyldes, at unge mennesker er arbejdsløse og færdes meget udendørs”.



Retssociolog ved Malmø Universitet Ingela Kolfjord, udtaler: “Jeg tror bestemt at det her er unge mennesker, som ikke har fundet deres plads i samfundet. Som føler, at de ikke accepteres, at klimaet er blevet hårdere og at de konstant betragtes som ‘de andre’. Bilbrande er ikke kun en måde at vise sin utilfredshed, men også en måde at vise, at man er frustreret, fortvivlet og vred.”



Den svenske forfatter Björn Ranelid er uenig. “Sverige befinder sig i krig, og det er politikerne, der bærer ansvaret”, skriver han i Expressen.



“Fem nætter i streg er biler blevet sat i brand i universitetsbyen Lund. Sådanne vanvittige handlinger er foregået ved hundredvis af lejligheder forskellige steder i Sverige de seneste femten år. Fra 1955 til 1985 blev der formodentlig ikke sat ild til en eneste bil i Malmø, Gøteborg, Stockholm eller Lund… Når en kvindelig sociolog ved Malmø Universitet forklarer forbrydelserne med, at de unge er frustrerede… så vrøvler hun… Hun gentager ting, der kunne være blevet sagt af en papegøje. Ingen af disse kriminelle sulter eller mangler adgang til rent vand. De har tag over hovedet og de er blevet tilbudt gratis skolegang i ni eller tolv år. De bor ikke i faldefærdige huse. De har alle… en højere materiel standard i deres hjem end adskillige tusind børn og unge mennesker, der voksede op i Ellstorp i Malmø, hvor jeg boede med mine forældre og to søskende på 47 m2 i to små rum og et køkken fra 1949 til 1966”.



Ranelid konkluderer:

“Det kaldes opdragelse, og det savnes for tusindvis af piger og drenge i svenske hjem i dag. Det handler ikke om penge eller hvor man måtte være født i verden. Det har ikke noget at gøre med politik eller ideologi. Det handler om etik, moral og samværet mellem mennesker”.



De jævnlige og udbredte bilbrande er blot et af de nye aspekter ved livet i den førhen så idylliske by Lund. I januar prøvede en såkaldt uledsaget mindreårig fra Afghanistan, Sadeq Nadir, at myrde adskillige mennesker i Lund ved at køre ind i dem med en stjålet bil. Selvom han påstod, at han var konverteret til kristendommen, viste materiale fundet i hans lejlighed, at han ønskede at begå jihad og blive en martyr. Han fortalte politiet, at hans intention havde været at dræbe. Hændelsen blev oprindeligt klassificeret som et forsøg på en terroristisk forbrydelse, men det blev senere ændret til en sigtelse for ti mordforsøg. Selv om Sadeq har indrømmet, at det var hans intention at slå ihjel, fandt den svenske byret ikke, at Sadeq kunne dømmes for hverken terrorisme eller mordforsøg. Retten fremførte som argument, at han ikke havde kørt “hurtigt nok” til at forårsage en konkret risiko for dødsfald. På samme vis fandt retten heller ikke, selv om det var påvist, at Sadeq havde skrevet tekster om jihad og martyrdøden og påstod at kæmpe Allahs sag, at han havde handlet ud fra noget religiøst terrormotiv. Han blev kun dømt for at være til fare for andre og true dem.



Hvad er den svenske regerings vurdering af den voldelige og ustabile situation? Sveriges statsminister Stefan Löfven fordømte de seneste skyderier:



“Vi har skærpet flere straffe betragteligt, inklusiv straffen for ulovlig besiddelse af våben og sprængstoffer såsom håndgranater. Vi har også givet politiet øgede beføjelser til for eksempel kameraovervågning og informationsindsamling.”



Den 2. juli præsenterede regeringen forslag til bekæmpelse af væbnede angreb, herunder hårdere straffe for ulovlig besiddelse af sprængstoffer og nye beføjelser til toldere, så de kan tilbageholde pakker, der mistænkes for at indeholde våben eller sprængstoffer. Forslagene er ifølge oppositionen kommet for sent. “Dette kunne også have været gjort for et år siden. Der har aldrig været så mange skyderier i Sverige. Jeg tror, at det for de fleste er åbenlyst, at det, som regeringen har gjort, ikke er nok”, sagde Johan Forssell fra oppositionspartiet Moderaterna.



Så sent som den 6. juni, på Sveriges nationaldag, bemærkede statsminister Stefan Löfven, mens han anerkendte, at Sverige “stadig har alvorlige samfundsmæssige problemer”, at “Meget få ting var bedre i Sverige førhen”:



“Men selv om vi kan tænke på gamle dage som en idyl med røde hytter og grønne enge, så var meget få ting bedre førhen. Ved fejringen af nationaldagen synes jeg, at vi skal fejre netop det, hvor meget vi har opnået som land. Vi har opbygget et stærkt land, hvor vi tager hånd om hinanden. Hvor samfundet tager ansvar og ingen svigtes.”



Desværre føler mange svenskere sig nok frygteligt svigtet i et land, der i stigende grad ligner en krigszone.



Judith Bergman, klummeskribent, jurist og politisk kommentator, er Distinguished Senior Fellow ved Gatestone Institute

Læs artiklen med links til kilderne her på Gatestone Institute
allan123adm allan123adm skrev den 2. april 2019 at 11:49:
Af Lars Vestergaard
Folketingskandidat for Dansk Folkeparti

Verden bliver mere kompliceret, og snart er der Folketingsvalg. Du skal tage et valg for dig selv, din familie og din nabo. Det går godt økonomisk i Danmark, og jeg vil være mindre bekymret for en økonomisk krise, end jeg vil være for det systemskifte, vi kan stå foran, hvis de Radikale Venstre, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Alternativet (BØF-Å) får magt, som de har agt. Du kan komme dig over en økonomisk krise; det har vi prøvet før, men hvis du ikke længere kan genkende Danmark, og befolkningen bliver skiftet ud, så er der ingen vej tilbage for dig, dine børn og børnebørn. Lad dig ikke narre af deres pæne ord, og lad dig ikke skræmme af deres frygt for global opvarmning. Her er f.eks., hvad de fire partier gerne vil fremme i FN, men Danmark sidder med ved bordet: Deres dagsorden er klar.


Jeg har for din fremtids skyld samlet et par begreber, du sikkert aldrig havde forestillet dig skulle gælde i Danmark, men som du bør kende i en verden, der ændrer sig meget hurtigt – bare for en sikkerheds skyld. Du kan hurtigt få brug for at kende begreberne, hvis B, Ø, F og Å kommer til magten.


De fleste kender ordet sharia og ved, hvad der er ’haram’, og hvad der er ’halal’ – men der er mange flere begreber, du bør vide noget om, så du kan forberede dig til det kommende Folketingsvalg. Jeg opremser i det følgende et par kernebegreber inden for ’den-religion-du-ved-nok’, men find selv flere af de svære ord på www.islaminfo.dk / www.religion.dk Så kan du jo overveje, om du tør stemme på B, Ø, F og Å.


Halal

Halal betyder lovligt / rent. En handling, et ord, en genstand eller mad kan være halal, og så er det i overensstemmelse med den hellige bog. Det omtales oftest i forbindelse med fødevarer. Hvis en fødevare, vaccine eller medicin er halal, så er der udtalt en bøn og betalt en religiøs skat til et islamisk trossamfund enten i nærheden af dig eller til oic-oci.org. Organisation of Islamic Cooperation. Du kan melde dig ind i ’Non-halal Danmark’, hvis du ikke vil betale halal-afgift. Så ved du det.



Haram

Haram betyder forbudt / urent. Det kan være mange ting, f.eks. blod, svinekød, korte bukser. Mekka og Medina er til eksempel haram for ikke-muslimer. Vantro må ikke færdes i disse to områder.

Spørgsmålet om ren-uren omfatter alle livets forhold og har derfor konsekvenser for hele samfundets opbygning og indretning, samt synet på det enkelte menneskes værdi. Hvor islamisk lære om ren og uren slår igennem, eksisterer den danske kultur, som bygger på kristne værdier, ikke mere. Den kristne tanke, at alle er skabt lige, passer ikke sammen med islam. Meget kan nemlig være urent: ikke kun svin, men også mennesker. Urene har mindre værdi end rene. Kvinder, ikke-muslimer, frafaldne muslimer, køleskabe og lokaler kan være urene med fatale konsekvenser. Så ved du det.


Umma

Umma betyder folk eller samfund. Det benyttes inden for islam om det muslimske folk og samfund, som blev til efter Muhammads udvandring fra Mekka til Medina i 622. Umma kan også oversættes med menighed, og det angiver et religiøst tilhørsforhold til en islamisk menighed. Alle muslimer indgår i Umma i hele verden uanset nationalt, sprogligt eller etnisk tilhørsforhold i øvrigt. Hvis du ikke er muslim, så er du kuffar. Så ved du det.



Kuffar
Kuffar betyder ’en som tildækker/ skjuler’. Det oversættes ofte med vantro og er et meget nedsættende skældsord, som inden for islam betegner dem, som ikke vil anerkende Allah som gud. Det benyttes i ’den-hellige-bog’ om de mennesker, som nægter at acceptere Muhammad som profet og hans budskab om Allah som eneste gud. Det benyttes også om andre abrahamitiske trosretninger, jøder og kristne, som dog toleres lidt mere. Hvis du lever som kuffar i et kalifat eller under muslimsk overherredømme, så bliver du dhimmi. Så ved du det.



Dhimmi

Du kan opnå at leve som Dhimmi, dvs. under muslimsk beskyttelse i et muslimsk samfund som jøde eller kristen, men kun hvis du betaler ’djizya’, som er en beskyttelsesskat, du betaler som vantro. Da den nu afsatte ægyptiske præsident Mursi prøvede overfor de kristne koptere at genindføre ’djizya’, blev han afsat af militæret.



Dar-al-Harb / Dar-al-Islam

Verden er delt op i islamisk område ’Fredens Hus/Land’ (Dar al-Islam) og ’Ufredens/krigens Hus/Land’ (Dar al-Harb / Dar-al-Kufr), der skal erobres gennem jihad og befolkningen omvendes til Islam eller pålægges ’Djizya’.
Dar-al-Islam omfatter alle de områder, som domineres af muslimer, og hvor muslimer har majoriteten eller regerer landet. Her kan ikke-muslimer, såfremt de tilhører ’Bogens folk’ (jøder og kristne) leve under islams beskyttelse, men med indskrænkede rettigheder i henhold til Koranen. Dette skyldes, at de (Kuffar) ikke er på islams høje stade, men befinder sig på et lavere stade. Derfor gælder ikke de samme love og rettigheder for de to grupper. Kristne og jøder har ret til at eksistere, hvis de underordner sig. De kaldes dhimmier ’beskyttelsesborgere’, som de betaler for med ’djizya’. Personer, som ikke tilhører en af disse grupper, d.v.s. frafaldne, animister, polyteister, ateister og muslimske sekter, som f.eks. Bahai har ingen rettigheder inden for samfundet. De er retsløse.



Krigens område – Dar-al-Harb – er det område, hvor muslimerne er blevet så stærke, at de i stigende grad kan udfordre den herskende ’vantro’ ikke-muslimske styreform. Her gælder særlige regler i kampen for at nå frem til islamisk dominans: heriblandt er det tilladt at bryde aftaler, at snyde ikke-muslimske grupper, hvis det gælder islams sag eller at nå frem til et resultat gennem pres eller trusler, hvis det er nødvendigt. Det er i virkeligheden meget tæt på dagens Danmark.



Erklæres der jihad, er det endog tilladt at voldtage ikke-muslimer (sura 23.6-8). Mon ikke Europa allerede er Dar-al-Harb, d.v.s. krigsområde. Fordi Vesten anses for at være ’krigens område’ – Dar al-Harb – blandt fundamentalistiske organisationer, så ser vi nu i stigende grad, at både almen vold, men også terror øges. Jihad har sin virkning. Blot truslen kan være virkningsfuld. Frygt er jihads bedste og mest effektive forbundsfælle. Det problem, at ingen kritiker kan vide sig sikker i ’Dar-al-Harb’ er i sig selv et problem. Mange mennesker vil give efter for vold og pres og således tie. Dermed undermineres demokratiet, og ytringsfriheden fjernes med selvcensur effektivt og hurtigt – selv når kirkerne brænder.



En tredje mulighed for islamisk overtagelse er en midlertidig overenskomst. Dette kan ske, hvis den ’vantro stat’ imødekommer islams krav. Disse krav vil typisk være indføring af islamisk lov for muslimer i landet: d.v.s. en dobbeltlovgivning (parallelt med den oprindelig stat), fri mulighed for moskebyggeri, islamisk opdragelse og eget skolesystem, samt mulighed for at gennemføre alle regler om ren / uren – halal / haram.



Kardinalpunktet for en overbevist muslim er muligheden for at indføre islamisk lovgivning, herunder straffelov, familielov, ægteskabslove, love om ren og uren etc. Krigens område består, så længe dette krav ikke er fuldt opfyldt. Så ved du det.



Taqiya
Taqiya betyder, at det er tilladt at forvirre, lyve og bedrage for at fremme Allahs sag. Islam forbyder løgn, ’men ikke, hvor det udtales til en muslims bedste’ (4. Conference of Academy of Islamic Research’, Kairo 1970). Der må sværges falsk med hånden på Koranen, hvis situationen kræver det. Sjældent indrømmes taqiya, som formanden for ’Islamic Student Organisation’ Jahamir Abdallah skrev i et læserbrev: ”Vi finder os ikke i at blive hundset med af ikke-troende. … at muslimer får flere børn end danskerne, at det sociale system bliver udnyttet, osv. kan I kun takke jer selv for. Den kloge narrer den mindre kloge”. At indrømme taqiya er dog imod metoden, da den er et strategisk middel til at forvirre omgivelserne. Så ved du det.



Da´wa
Da´wa betyder kald og at udbrede kendskabet til islam. Da’wa er oplysning og mission i ikke-muslimske lande. Vigtige i Danmark er den saudiske statsfinansierede mission ’Rabitat al-Alam al-Islami’ (den muslimske Verdensliga), den libyske statsfinansierede mission ’al-Da´wa al-Islamiya’, og den private pakistanske mission ’Minhaj ul-Qur´an’.


Folketingsvalget er lige om hjørnet. Det er et frit land, endnu. Du vælger. Så ved du det.



Facebook https://www.facebook.com/LVestergaardDF/

E-mail larsvestergaarddf@gmail.com
allan allan skrev den 22. januar 2019 at 18:59:
Højesteret ophæver opholdspligten og slipper kriminelle på tålt ophold løs på den sagesløse befolkning – politikerne svigter

Den lille ø Lindholm i Stege Bugt skal i 2021 rumme såvel kriminelle udlændinge på tålt ophold som andre afviste kriminelle. Det har givet den mange ord med på vejen:

Både det økonomiske aspekt, frygten hos lokalbefolkningen i den lille færgehavn Kalvehave, lokalbefolkningens initiativ til buskørsel, så de kriminelle hurtigt kan køres fra Kalvehave til København og en såkaldt venligbo, der gerne vil sejle i rutefart mellem Lindholm og et sted på Sjælland, så de kriminelle ikke skal være afhængig af færgetider og billetpriser.

Højesteret
En udløber heraf er oplysning om, at flere og flere kriminelle på tålt ophold af Højesteret får ophævet opholdspligten og kan flytte hjem til familie eller andre, der vil overtage forsørgelsen af dem.

De får dog – til tider – opretholdt meldepligten, som skal ske på den nærmeste politistation, så myndighederne altid ved, hvor de er, hvis der viser sig en mulighed for at sende dem hjem.

På grund af Højesterets domme har Udlændingestyrelsen på eget initiativ ophævet opholdspligten for en del personer på tålt ophold, og mange advokater har på deres kriminelle klienters vegne vejret morgenluft.

Men hvorfor har Højesteret ophævet den af myndighederne krævede opholdspligt, og hvorfor har Udlændingestyrelsen taget initiativ til at slippe kriminelle udlændinge, der ellers var – om ikke særligt meget – så dog nogenlunde styr på, løs på den sagesløse befolkning?

Hverken Dansk Folkeparti eller Socialdemokratiet forstår de højesteretsdomme, der har givet forbrydere på tålt ophold ret til at flytte, hvorhen de vil, ligesom de undrer sig over, at Udlændingestyrelsen uden videre har gjort det samme. Det er nemlig ikke den lov, mener de, som regeringen sammen med DF og S har vedtaget.

Det ville føre alt for vidt her at citere fra Højesterets domme ved ophævelse af opholdspligt for udenlandske forbrydere. Det ser dog ud til, at Højesteret begrunder sine domme med henvisning til diverse artikler i Menneskerettighedskonventionen (EMRK), landets love og FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder.


To kriterier har Højesteret især lagt vægt på:
Dels hvorvidt der er proportionalitet mellem kravet for opholdspligt på et center og længden af opholdspligten.
Læs også
Pape vil have mere plads til nationale selvbestemmelse i konvention – det er for svagt, siger DF


Dels at Højesteret har betragtet forbryderens tålte ophold som retmæssigt ophold her i landet på trods af, at de ifølge loven er ”uønskede” og ”uden opholdstilladelse”. Det fremgår af nedenstående sag, hvor klageren (udlændingen) fik medhold.

Under gennemgangen af en sag, anfører Højesteret bl.a. på side 2/3:

”Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet har i relation til artikel 2 i Tillægsprotokol 4 supplerende anført, at det som udgangspunkt tilkommer en stat selv at afgøre, hvem der lovligt befinder sig inden for statens grænser.

Dette er senest fastslået i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 31. januar 2012 i sag M.S. mod Belgien. Det fremgår af denne dom, at M.S., som var på tålt ophold, ikke efter belgisk ret havde lovligt ophold i Belgien. Menneskerettighedsdomstolen fastslog derfor, at han ikke var omfattet af artikel 2 i Tillægsprotokol 4.

Det følger imidlertid af forarbejderne til lov nr. 1397 af 27.12.2008, at de begrænsninger i udlændinges ophold i Danmark, der følger af loven, skal anvendes proportionalt, og at denne proportionalitet skal bedømmes i forhold til artikel 2 i Tillægsprotokol 4.

Det ville have været muligt at udforme udlændingeloven på den måde, at personer på tålt ophold blev anset for ikke at have lovligt ophold i Danmark med den virkning, at de slet ikke kunne påberåbe sig artikel 2 i Tillægsprotokol 4.”

Menneskerettighedskonventionens Protokol 4, artikel 2 indeholder følgende tekst i stk. 1:
“Enhver, der retmæssigt opholder sig på en stats territorium, har inden for dette territorium ret til bevægelsesfrihed og til frit at vælge sit opholdssted.” (fremhævelsen er min).

Højesteret ophæver ikke blot opholdspligten for mange forbrydere. Retten fører tillige de ”åbne hjerters” politik. En ethiopier på tålt ophold gjorde sin ekskone gravid under sit fængselsophold. Barnet blev født i juli 2007 og blev i maj 2011, altså knapt 4 år gammel, udsat for at blive påkørt af en bil. Hun kom meget slemt til skade og menes at have fået en hjerneskade. En frygtelig tragedie for en hvilken som helst familie, men for denne ethiopier ændrede det hans situation. Højesteret mente nemlig, at hans forhold var ændret og ophævede derfor det tålte ophold.

Ja, ethiopierens forhold er ændret. Han er blevet far. Men faderskabet borger dog ikke for, at forbryderen lægger det kriminelle på hylden. Det ses tydeligt af de neden for anførte links om forbrydere på tålt ophold.

Konsekvenserne for befolkningen
Der er ikke tale om simple tyveknægte på tålt ophold, hvor modbydeligt det end er for de mennesker, der bliver udsat for dem. Der er tale om forbrydere af den groveste art, hvor en del har begået deres forbrydelser i hjemlandet, ofte bestialske mord eller terror, som de er flygtet fra for at få et helle i Danmark.

Andre har begået forbrydelser her i landet og er på grund af disse på tålt ophold, fordi de kan overbevise retten om, at de vil være i fare ved hjemsendelse.
Læs også
Marie Krarup: Demokrati og menneskerettigheder må ikke blive religion

Forbryderne på tålt ophold ses her og nogle af de allerværste fortælles der om i detaljer her.

Der er ikke noget at sige til, at ingen vil have dem i deres baghave. Det gælder dog ikke dem, der næsten med sikkerhed kan gå ud fra, at disse personers bestialske forbrydelser næppe nogen sinde vil ramme dem selv. Risikoen for det er minimal. De bor langt fra forbryderne, og de færdes ikke de samme steder. De skal derfor være ualmindeligt uheldige, hvis de en dag er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

På den baggrund er det såre nemt at have det ”rette menneskesyn” og plædere for, at forbrydere, der for længst skulle have været sendt hjem, skal kunne færdes ude i befolkningen.

Juridiske eksperters bekymringer for disse uønskede personer går ikke mindst på, at det ikke er muligt at klare sig ude i samfundet, hvis ikke vi (skatteyderne) sørger for at betale for deres husleje og yderligere forsørgelse. Det kræver, at de har familie eller venner, der vil overtage den livslange forsørgelse. Og det ligner, ifølge professor Jens Elo Rytter, en omgåelse af menneskerettighederne og Højesterets afgørelser:

”De kan let komme i en situation, hvor de ikke har opnået den fysiske frihed, som skulle være resultatet af Højesterets domme. De er reelt tvunget til at opholde sig på centeret, hvis de vil overleve rent økonomisk og sundhedsmæssigt.”

Jamen dog! Denne omsorg for hårdkogte udenlandske forbrydere, herunder terrorister, må siges at være malplaceret, idet de jo selv ingen skrupler har ved at skade så mange mennesker og så alvorligt som overhovedet muligt. De har ingen medfølelse hverken med deres ofre eller disses pårørende.

Da Højesteret dømmer i henhold til landets love (og ikke at forglemme Danmarks internationale forpligtelser, som findes i uanede mængder), er det altså politikerne, der har svigtet. Lovene, som de er, er til ingen nytte, når Højesteret kan lade den ene forbryder efter den anden blive lukket frit ud i samfundet. Hvis ”passe på Danmark” og ”beskytte den danske befolkning” er andet end mundsvejr, skal der ikke blot strammes op på lovene, men konventionerne kræver tillige, på nudansk, et serviceeftersyn.
Læs også
En læser nær Kærshovedgård: Udviste asylansøgere og kriminelle skaber utryghed for borgerne

Som det er nu, er Danmark forpligtet til ikke at sende selv de groveste forbrydere hjem. Vi hænger på dem for livstid.
allan allan skrev den 19. januar 2019 at 10:54:
Ikke alle kan tro

Martinus Skriver :

To former for religiøsitet
Som det fremgik af forrige kapitel, vil menneskeheden være at inddele i to former for religiøsitet. Heraf udgør den ene den almenkendte form, som omfatter væsener, der kan tro blindt på de fra fortiden overleverede religiøse beretninger uden i absolut forstand at forstå disse.
Dette vil altså sige væsener, der lever på dogmerne og udtrykker sig selv som "troende", "frelste", "hellige" eller "salige", og som altså føler sig lykkelige ved "troen".

Den anden form for religiøsitet omfatter derimod alle sådanne individer, der ikke kan tro. At tro er nemlig ikke noget, man kan ville. Man kan stille sig venlig eller uvenlig over for en påstand, idet en sådan holdning er underkastet viljens kontrol; men at tro på en påstand er ganske uden for viljens område. Enten har man evnen til at tro, eller også har man den ikke. Men da dette at kunne tro således skyldes en medfødt evne, er det jo ingen forbrydelse at være irreligiøs, idet man dog ikke kan præstere handlinger, der er baseret på evner, man ikke har. For det okkulte syn virker alle former for intolerance derfor som udtryk for de højeste grader af naivitet. På samme måde virker det, når man fejlagtigt udtrykker de ikke-troende væsener som "vantroende", som "fortabte", som "den ondes børn" osv.
Og endnu værre bliver det, når man stempler denne umådelige hærskare af væsener som "irreligiøse", idet man da går på tværs af de absolutte fakta. Livets oplevelse er nemlig udelukkende baseret på tiltrækningen mod det ukendte, hvilket igen udgør kernen i enhver form for religiøsitet. Ethvert normalt menneske har derfor et mere eller mindre stærkt begær efter en forklaring på livets mysterium. Det er således på basis af selv sine allermindste grader af videbegær eller nysgerrighed af naturen religiøst.
Men over for fortolkningen af livets mysterium er alle individer jo ikke lige kritisk indstillede. Og vi kommer her til at skelne mellem væsener, der har nok i en følelsesfortolkning, og væsener, der ikke har nok i en sådan, men også må have en intelligensfortolkning.

Ved en følelsesfortolkning vil her være at forstå en religiøs fremstilling eller et udtryk for livets højeste mysterium, der mere kan appellere til individets følelse end til dets logiske sans. En sådan fortolkning manifesteres da også i form af en ceremoni eller gudstjeneste med tilhørende orgelmusik, salmesang, alterlys, helgenbilleder, dåbshandlinger, sakramenter, præster og messedrenge i højtidelige dragter, skønne beretninger om kærlighedsgerninger osv. Og det kan jo ikke nægtes, at en sådan fortolkning kan virke overordentlig inspirerende, opløftende og ekstasegivende på det følsomme sind og give individet en vis følelse af Guds nærhed.
Men denne følelse er ikke fuldkommen. Den er en følelse uden analyse. Den er den blindes fornemmelse af noget, han ikke kan se.
Og vi har således her kernen i den almindelige form for religiøsitet.

139 total views, 1 views today