Et m\u00f8de
Novelle af Allan Christensen
Hvorfor skreg hun ud med \u00e5bne arme. Hvorfor !
P\u00e5 en b\u00e6nk sad hun da Peter kom forbi. Et noget m\u00e6rkeligt syn midt p\u00e5 dagen.
Egentligt var han bare ude af g\u00e5 en tur men denne m\u00e6rkelige sene fik ham
til at stoppe op.<\/p>\n\n\n\n
Det var en k\u00f8n pige med r\u00f8dt h\u00e5r der sad der og t\u00e5re l\u00f8b ned af hendes kinder
hun har vel v\u00e6ret omkring de 45 \u00e5r gammel og inden under den lyse hud kunne
man se at det var en kvinde der havde gennem g\u00e5et store ting i sit liv.
Ikke at hun var alkoholiker eller p\u00e5 stoffer bare en masse problemer af stor
betydning i hendes liv.<\/p>\n\n\n\n
Peter rakte et papirs t\u00f8rkl\u00e6de frem.<\/p>\n\n\n\n
Hendes \u00f8jne faldt p\u00e5 ham med stor skepsis. Uden et ord tog hun imod det for at kunne
t\u00f8rre sine forgr\u00e6dte \u00f8jne.
M\u00e5 jeg sidde spurgte Peter og pegede med h\u00e5nden. Hun svarede ved at rykke lidt p\u00e5
sig.
Det er ikke nemt med kvinder der gr\u00e6der og r\u00e5ber t\u00e6nkte Peter , det er ikke altid
man kan finde ud af hvad grunden er for deres situation.
S\u00e5 Peter sagde ikke noget. Han valgte bare at v\u00e6re tilstede.<\/p>\n\n\n\n
Havde jeg bare lyttes sagde pigen stille ud i luften.<\/p>\n\n\n\n
Til hvad sagde Peter.
Til min Far svarede pigen og fortalte at nu var det for sent hendes far var d\u00f8d.
Det g\u00f8r min ondt svarede Peter, ja m\u00e5ske er det en god ide at lytte til sine for\u00e6ldre.
Jeg kunne jo ikke vide\u2026. pigen standsede i s\u00e6tningen \u2026 at han ikke var ond.
Ond svarede Peter, nej da hvorfor skulle din Far have v\u00e6ret ond.
Ja, nemlig svarede pigen, men det var hvad min mor fortalte mig.
Peter rynkede panden , det var trist sagde han, hvad skete der ?
Jo sagde hun , hele mit liv har jeg troet p\u00e5 at min mor talte sandt n\u00e5r hun fortalte
at min Far var en ond person. Det var hvad hun mente fordi de blev skilt og ikke
som venner men som uvenner.<\/p>\n\n\n\n
Ingen er vel evigt onde , svarede Peter.<\/p>\n\n\n\n
Nej nemlig sagde pigen men det fandt jeg f\u00f8rst ud af efter hans d\u00f8d.
Og nu kommer jeg til at r\u00e6nke p\u00e5 alle hans r\u00e5d og se, de er alle g\u00e5et i opfyldelse
og jeg kunne have undg\u00e5et mange en ulykke ved at lytte og rette mig efter dem.<\/p>\n\n\n\n
Hun fortalte om de mange m\u00e6nd hun havde haft, om de b\u00f8rn der var opdraget
i en d\u00e5rlig atmosf\u00e6re og som derfor forlod hende s\u00e5 hurtig de kunne.<\/p>\n\n\n\n
Hun fortalte om hvordan hendes liv havde v\u00e6ret alt andet end en dans p\u00e5 roser.
Jeg har ingen b\u00f8rn svarede Peter idet han mente tiden var inde til at fortalte
lidt om sig selv. Jeg har ikke v\u00e6ret gift forsatte han.<\/p>\n\n\n\n
Pigen sn\u00f8ftede lidt op og svarede : Du er heldig.
M\u00e5ske svarede Peter, men jeg ved ikke hvad jeg er g\u00e5et glib af.<\/p>\n\n\n\n
Men efter din historie at d\u00f8mme er der kun en ond person i det spil.
Hvem spurgte pigen og s\u00e5 p\u00e5 Peter.
Din Mor, svarede Peter.<\/p>\n\n\n\n
Pigen holdt op med at gr\u00e6de. Hun s\u00e5 tomt frem for sig og svarede, Ja du har ret.
Min sagde pigen hun gav mig s\u00e5 mange ting, penge og alt.
Hvor er det henne nu, svarede Peter.<\/p>\n\n\n\n
Tavshed igen. Borte svarede Pigen.
Men jeg kan aldrig g\u00f8re det godt ingen sagde pigen.
Peter t\u00e6nke sig om inden han svarede , nej ikke i denne omgang.
Bitterhed har du s\u00e5et og bitterhed skal du h\u00f8ste.<\/p>\n\n\n\n
Peter rejste sig og rettede lidt p\u00e5 t\u00f8jet.
Var han for h\u00e5rd ved hende, t\u00e6nkte han, tja sagde han og slog ud med armene<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan kan der g\u00e5.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Et m\u00f8deNovelle af Allan ChristensenHvorfor skreg hun ud med \u00e5bne arme. Hvorfor !P\u00e5 en b\u00e6nk sad hun da Peter kom forbi. Et noget m\u00e6rkeligt syn midt p\u00e5 dagen.Egentligt var han bare ude af g\u00e5 en tur men denne m\u00e6rkelige sene fik hamtil at stoppe op. Det var en k\u00f8n pige med r\u00f8dt h\u00e5r der sad […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_bbp_topic_count":0,"_bbp_reply_count":0,"_bbp_total_topic_count":0,"_bbp_total_reply_count":0,"_bbp_voice_count":0,"_bbp_anonymous_reply_count":0,"_bbp_topic_count_hidden":0,"_bbp_reply_count_hidden":0,"_bbp_forum_subforum_count":0,"footnotes":""},"class_list":["post-119","page","type-page","status-publish","hentry"],"a3_pvc":{"activated":false,"total_views":0,"today_views":0},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.ac-pc.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/119","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.ac-pc.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.ac-pc.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.ac-pc.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.ac-pc.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=119"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.ac-pc.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/119\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":120,"href":"https:\/\/www.ac-pc.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/119\/revisions\/120"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.ac-pc.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=119"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}