Flagstangen.
Novelle af Allan Christensen
Der var engang to flagstænger der lå og snakkede sammen ude hos tømmer handlen.
Den ene flagstang var noget af en vigtigper da den var meget rank. Den ranke flagstang sagde til den bløde stang : se hvor blød du er tror du virkelig at du kan klare at holde et flag oppe når det engang bliver din tur til at blive brugt som flagstang, næ se på mig, jeg er rank og stærk og jeg kan holde et flag oppe så alle beundre mig for min ranke holdning og stærke træ.
Den var nemlig lavet af meget hårdt træ, ja så hårdt træ at alle de andre flagstange beundrede den.
Den bløde flagstange havde det ikke god med hans praleri.
Er du nu sikker på det, sagde den, til ham, jeg er jo blød og bøjelig og det er
nok en fordel når de hejser flaget op i min top.
De andre grinede og nogle onde sagde : Hvad tænker, den bløde stang da på,
han må havde ligget for længe.
Hvem vil se på en blød flagstange der slæber sig hen af jorden. Og så grinede de af ham.
Nu er det sådan i flagstange verden at nogle af dem jo bliver solgt og tilfældet ville, at der kom en køber, fra en skole, der skulle bruge 2 flagstange.
Da han også var i tvivl, købte han dem begge to, da han havde en stor skole med plads til to flagstænger.
På vej i bilen sagde en hårde flagstange : Tænk at jeg skal pines med at stå ved siden af dig, til den bløde flagstange.
Det bliver en katastrofe at se dig slæbe et flag hen af jorden.
Du bliver nok lavet til brænde mente den og snoppede videre.
Dagen kom da, de begge var sat i jorden, så den ene kunne se den anden, da de jo var så høje, at de nemt kunne ses fra lang afstand.
Alle de glade børn var kommet i skole, på den første skoledag, og stod på lange rækker for at se når flaget blev hejst.
Den ranke flagstange, nød da flaget gik til top, men også den bløde flagstange var glad da flaget kom op til toppen, hvor den havde en krone af guld. Og jo den bøjede lidt, men det holdt.
Begge flagstange så på hinanden og hen på dagen begyndte det at blæse op.
Alle de glade børn var indendørs da vinden tog til og de kunne se den ranke flagstange kæmpe mod vinden.
Hen mod eftermiddagen, var vinden meget kraftig, så kraftig
at det kunne høres når flaget smældende, som skulle det lave en kæmpe lyd.
Den ranke flagstange havde det ikke godt længere.
Det knagede bravt i dens hårde tømmer og den ville ikke bøje sig under nogle omstændigheder.
Den bløde flagstange havde ikke nogle problemer med vinden, hver gang vinde tog til, bøjede den sig bare mere og mere.
Sådan gik der nogle timer.
Pludselig lød der et kæmpe brag i skolegården og alle børn løb ud for at se hvad der var på færde.
Der lå den, den ranke flagstange , knækket over på midten på grund af vinden og fordi, den var lavet af hårdt træ, der ikke kunne bøje.
Suk sagde skole inspektøren den er vist lige til pindebrænde.
Og sådan blev det den ranke flagstange, der ikke ville bøje sig gik til pindebrænde, mens den bløde flagstange, der gerne ville bøje sig når vinden kom, den står der endnu og glæder børnene med at vise flaget, både i den hårde vind, og når solen skinner.
