Kærligheden

Kærligheden ?

Første gang han så hende syntes han vældig godt om hende.

Hun var , som han godt kan lide det, buttet de rigtige steder.

Endnu bedre blev det da de faldt i snak , da opdagede han at de havde
hvad man kunne kalde samme tænkemåde.

Det var yderst behageligt og rart at kende en man var på bølgelængde med.

Carsten traf Lotte da en af deres fælles venner skulle giftes.

Til festen så de hinanden og de kom i snak sammen.

Da Carsten spurte om han måtte få Lottes telefonnummer rødmede
Lotte og sagde ja det var OK. Carsten kunne godt lide når piger
rødmede, det tydede på at de havde en samvittighed.

Det var en nervøs Carsten der ringede første gang.

Hej, det er Carsten sagde han og holdt vejret for at høre om Lotte
blev glad eller overrasket.

Lotte blev glad og de snakkede næsten 2 timer i telefonen.

Samtalen var god og de aftales at mødes lørdagen efter i hans lejlighed.

Carsten var glad men også noget bekymret fordi Lotte havde sluttede
samtalen med at indvilget i at mødes – MEN ! der var noget hun måtte
fortælle ham først.

Lørdagen kom og Carsten havde taget sit bedste tøj på og lavet rigtig lækker mad.

Rødvinen var trukket op så den kunne lufte lidt.

Et knus blev det til da Lotte kom og Carsten følte sig varm inden i.

De levende lys blafrede over den sidste rest at maden da Lotte begyndte :

Ja du må forstå, sagde hun sagte, at det ser ud til at vi svinger godt sammen
men jeg har det sådan at jeg ikke ønsker en kæreste , altså med sex men
bare en platonisk ven.

En platonisk ven ? gentog Carsten ? Ja sagde Lotte , det er ikke fordi der
er noget i vejen med dig, jeg er bare træt at mænd og sex.

Nåååå sagde Carsten jeg troede det var mig.

Nej, nej sagde Lotte du ser ud til
at være en sød fyr og vi snakker godt sammen og jeg syntes også
du er pæn nok, jeg har bare ikke lyst til sex.

Det haster jo da heller ikke glattede Carsten ud, måske kommer det.

Efter at Lotte var gået sad den der alligevel, at de ikke skulle havde sex,
selv om de var umådelig glade for hinanden.

Han valgte derfor at give hende gaver og sende hende blomster for måske
at bløde hende op.

En dag de mødtes igen. senere , hos Lotte sagde hun :

Du må forstå at jeg har været “taget” i tidernes morgen af min Far og senere af min mand der bare forlangte sex men jeg har aldrig haft lyst til det selv.

Det var nærmest en pligt.

Carsten kunne godt forstå at det med hendes Far det måtte have været
slemt men hvorfor gifte sig med en mand hun ikke ønskede sex med.

Sådan var det bare svarede hun.

Som dagene gik måtte Carsten sige farvel til sin Lotte, pigen der fik hans hjerte til at hamre og pigen han talte så godt sammen med om alt muligt , ja pigen der var forelsket i ham og som han var forelsket i, hende der kunne have gjort ham og sig selv så lykkelige måtte han sige farvel til.

For som han sagde inden i sig selv :

Hvad er et platonisk forhold mellem en mand og en kvinde ?

det er som at gå i Tivoli når alle forlystelserne er lukket og det øs regner.

Det er som at tage et stykke chokolade ind i munden og opdage at papiret ikke er taget af, så der ikke kommer nogen smag og ingen nydelse.

Ja det er som at se ud af vinduet og se at solen skinner og når man går ud i det gode vejr, opdage at det er 25 grader koldt.

Hvorfor skulle han nu føle at hans sexliv var “forkert”, at han ikke måtte føle lyst ?

Var det ikke hende der havde problemer med sex og ikke ham ?

Hvorfor havde hun ikke gået i terapi, for at få hjælp, til at få sin lyst tilbage ?

Hvorfor er mænds følelser forkerte og kvinders rigtige ?

Hvorfor skulle Carsten nedgøres fordi hun havde mistes lysten og han
havde den endnu ?

Hvorfor skulle han straffes fordi hun i sin tid traf en forkert mand og traf en forkert beslutning og giftede sig med ham ?

Carsten var ikke nogen dum skid, det havde hun også indrømmet.

Så farvel Lotte sagde Carsten i Telefonen og gjorde det forbi mellen
ham og Lotte.

En grund ville hun have men en grund gav han ikke.

Den måtte hun selv komme frem til.

Forfatter :

Allan Christensen